Hvem er vi? Praktisk & økonomisk Udvidet ensemble trombone-baggrund Kontakt Engelsk GRØN
CO2
-neutral
Musik

Levende, akustisk musik til receptioner, dinnéer og selskaber & til dans og koncert

Har I brug for musik med en mindre besætning?
Forestil jer et kammerorkester, der også kan spille op til dans.
Et orkester der kan danne dæmpet baggrund for samtaler.
Men også et orkester som kan spille med så stor en klang, at I kan fylde dansegulvet og give jer hen til inciterende rytmer, harmonier og melodier.
Sådan et orkester er duoen 
Blid Basun & Banjo
 

Hvem er vi?

Orkestret består af Anika Liversage på banjo og Peter Goetz på basun. Du kan se og høre os på videoen herunder, som er fra en koncertoptræden
Og her er en video fra vores seneste koncertoptræden i år:
Vi spiller også til dinner, receptioner og selskaber. Her kommer navnet Blid Basun og Banjo - med tryk på blid - til sin ret.
Mange tror, at en basun og en banjo kun kan spille højt. De er da også bygget til at kunne spille højt.
Men kvalitetsinstrumenter som Anikas Vega banjo og Peters Bach 34 Mount Vernon Stradivarius trombone er bygget til også at kunne spille endog meget blidt og dæmpet, uden at klang og fylde går tabt.
Lyt til videoen herunder for at høre, hvor silkeblødt det kan gøres. Her forsødes dinnéen - uden at blive forstyrret. Det danner en festlig ramme om selskabet, som ubesværet kan tale sammen til musikken.
Brug også vores duo til at give jeres reception et løft og klasse. Den skaber stemnning bag samtalerne. Og dem, der får lyst, kan rykke helt hen til duoen og lade sig underholde af musikken.

Musikerne

Anika Liversage, banjo

Anika har tidligere spillet guitar. Hun gik for nogle år siden over på banjo og har siden indgået i flere musikgrupper.
Med sit rytmiske spil skaber hun en swingende puls for enhver blæsergruppe.
Ikke blot giver hun den bølgende rytmiske harmonier i de rolige passager, hun giver den også et professionelt modspil og beat, når der skal rockes og synkoperes, på en måde der løfter samspillet til en musikalsk dans.

Peter Goetz, trombone

Peter har været professionel bassunist i 50 år, hvor han fortrinsvist har spillet i traditionelle jazzbands, som du kan høre eksempler på det tromboneher.
Han har spillet ved alt fra små og store selskaber til større danske og internationalle festivaller.
Højdepunktet har været at give koncerter i New Orleans, især koncerterne i Preservation Hall.
Nogle af nuancerne i hans musikalske udtryk har rødder i, at han som ung spillede waldhorn - hvor hans største oplevelse var at spille med Amatørsymfonikerne til koncert i Concertgebouw i Amsterdam.

Hvordan blev duoen til?

Vi har dannet duoen, fordi vi matcher hinanden perfekt som musikere, og vi har optrådt sammen siden 2017.
Da pandemien med Den nye Corona og Covid 19 gjorde sit indtog, faldt konceptet med duoen på et tørt sted.
Et særligt tørt sted, var de plejehjem vi havde optrådt for til fødselsdage mm. Under nedlukningerne måtte de ikke lade os komme ind og optræde for beboerne. Her tilbød vi i stedet at optræde udenfor i det fri, og det blev en løsning, som varmede både dem og os i den ellers kolde tid. Optrædener ved online-receptioner er det også blevet til under nedlukningen.
Til gengæld for de koncerter vi ikke har kunnet give, har vi kunnet udvikle vores samspil og udvide vores repertoire. For fordi vi er gift med hinanden, er vi i "boble" sammen, og har kunnet øve med hinanden også under nedlukningerne.
Så nu spiller vi næsten alle numre, der ønskes, på stedet.
Vi har nemlig også under nedlukningerne fået trænet vores rutine i at "spille fra bladet" - eller "prima vista" som det også hedder, når man spiller nye numre på stedet ved ved hjælp af noder og harmonier.

Hvor stille kan vi egentlig spille?

Døm selv udfra videoen herunder. Den er fra en reception, hvor du kan høre champagnepropperne springe efter et par minutter.
 

Praktisk

Vi spiller gerne akkustisk - altså uden forstærkning. Vi kan derfor stort set spille hvor som helst og har ikke brug for strøm eller meget plads.

Optræder vi gratis?

Ved særlige arrangementer - typisk med velgørende sigte - spiller vi gratis. Kræver det længere transport og evt. overnatning, udbeder vi os dog ofte transport og evt. logi.

Hvad koster vi?

Prisen for vores optræden afhænger af sted og tid - og af om i ønsker ..

Udvidet orkester

Vi kan udvide med op til 8 musikere. Instrumenterne vil så typisk være bas, klaver, klarinet, trompet, trommer og saxofon - alt efter jeres ønsker. Vi rådgiver jer også gerne om det.
En populær løsning er, at vi før og under middagen spiller med duoen - og derefter spiller op til dans med udvidet ensemble.

Spørg os

Ring gerne og hør nærmere - alle henvendelser er velkomne.

Kontakt

Tryk på nedenstående symboler
Eller se kontaktoplysningerne i den blå bjælke herunder
Blid Basun og Banjo/v. Peter Goetz & Anika Liversage, Hestkøbvej 11D, 3460 Birkerød Tlf.: +45 45 54 20 07 Mobil +45 30 20 65 92 Email: mailmail ©  Peter Michael Goetz